← Til forsiden

Betingelser for brug

Senest opdateret: 25. oktober 2026

Virksomhedsoplysninger

KS One Infoscreen leveres af Knudsens Solutions, CVR 25241746. Kontakt: john@knudsens-solutions.dk

Tjenesten

KS One Infoscreen er et system til styring af infoskærme: præsentationer, medier, tidsplaner og skærme. Tjenesten må kun bruges af personer, der har fået adgang af Knudsens Solutions eller af en tilknyttet kunde.

Prismodeller

Alle priser oplyses ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Abonnementer betales forud pr. måned.

1. Kun software

  • Kunden stiller selv skærm, afspiller og internetforbindelse til rådighed.
  • Abonnementet løber måned til måned og kan opsiges med løbende måned + 30 dage.
  • Support dækker systemet og serverdriften – ikke fejl i kundens eget udstyr eller netværk. Vi anbefaler udstyr fra vores liste over anbefalet udstyr.

2. Køb af afspiller + abonnement

  • Afspilleren overgår til kundens eje, når den er betalt.
  • Der er 2 års reklamationsret efter købeloven på afspilleren.
  • Abonnementet på systemet løber måned til måned og kan opsiges med løbende måned + 30 dage.

3. All-inclusive

  • Udstyret stilles til rådighed i abonnementsperioden og forbliver Knudsens Solutions' ejendom.
  • Abonnementet har en bindingsperiode på 6 måneder og kan derefter opsiges med løbende måned + 30 dage.
  • Går udstyret i stykker ved normal brug, ombytter vi det uden beregning. Skader som følge af uforsvarlig behandling, vold eller tyveri betales af kunden.
  • Ved ophør skal udstyret returneres i god stand senest 14 dage efter abonnementets ophør. Modtager vi det ikke, faktureres udstyrets nyværdi.

Dit ansvar

  • Du holder dine loginoplysninger fortrolige.
  • Du har rettighederne til de billeder, videoer og tekster, du uploader.
  • Indhold må ikke være ulovligt, krænkende eller vildledende.
  • Du må ikke forsøge at få adgang til andre kunders data eller omgå sikkerheden.

Ansvarsbegrænsning

Vi arbejder for stabil drift, men kan ikke garantere, at tjenesten altid er tilgængelig. Knudsens Solutions er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, som følge af nedetid eller fejl.

Ændringer

Vi kan ændre betingelserne. Væsentlige ændringer varsles til brugerne på e-mail.

Lukning af konto

Du kan til enhver tid bede om at få din konto lukket. Vi kan lukke en konto ved misbrug. Ved lukning slettes data som beskrevet i privatlivspolitikken.

Lovvalg og værneting

Betingelserne er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole.